Har du prøvet at fotografere en person foran et vindue? Enten bliver vinduet flot, og personen bliver mørk, eller også ser personen fint ud, og vinduet bliver en hvid flade. Kameraet kan simpelthen ikke se lige så meget forskel på lys og mørke som dit eget øje. Det er ikke en fejl hos dig, men en grænse i kameraet. Det er her, HDR kan komme dig til hjælp.
HDR betyder, at telefonen tager flere billeder hurtigt efter hinanden med forskellig lysstyrke og lægger dem sammen til ét. Det lyse område bliver bevaret, og skyggerne bliver hentet frem. Resultatet ligner meget mere det, du selv så. Mange telefoner slår funktionen til af sig selv, men du kan som regel finde den i kameraets indstillinger eller som en lille knap på skærmen.
Hvornår giver det mening?
Brug HDR, når himlen er lys, og jorden er skygget, når nogen står med solen bag sig, eller når du fotograferer indendørs med et lysende vindue i billedet. Det virker også fint på landskaber, hvor skyer og skov ligger langt fra hinanden i lysstyrke. Prøv den også på gaden, når solen står lavt, og husene kaster lange skygger over fortovet, eller i en skov, hvor lyset falder ned i pletter. Se efter, om himlen har fået tegning, og om skyggerne stadig har noget indhold.
Funktionen har dog sine grænser. Fordi der tages flere billeder, må motivet ikke bevæge sig. Et barn, der løber, en cyklist eller en bølge kan blive dobbelt eller uskarp. Hold også telefonen stille, så billederne passer sammen. Til hurtige øjeblikke er et enkelt billede ofte det bedste valg.
Kig kritisk på resultatet. Hvis billedet ser unaturligt ud, med overdrevne farver og mærkelige lyse kanter omkring træer og huse, så prøv at slå funktionen fra og tag det igen. Nogle gange er et billede med lidt ægte skygge mere troværdigt. Lær af de billeder, du sammenligner, og du får hurtigt en fornemmelse for, hvornår det er værd at bruge HDR. Du kan også tage motivet både med og uden funktionen, gemme det billede, der ser bedst ud, og slette det andet, så din samling ikke fyldes med dubletter.
