De fleste holder telefonen med én hånd, strakt ud foran sig, som om de rækker den til nogen. Det er bekvemt, men det er også den ustabile måde at gøre det på. Armen er lang, håndleddet bøjer, og hver lille bevægelse bliver til en rystelse i billedet. Særligt når lyset er svagt, og kameraet skal bruge længere tid, kan det ses tydeligt. Tænk på, hvordan en fotograf med et stort kamera står: albuerne inde ved siden, begge hænder om kameraet og fødderne solidt plantet. Den samme tanke kan du bruge med telefonen.
Prøv i stedet at holde telefonen med begge hænder. Lad den ene hånd bære telefonen nedefra og den anden holde den fast i siden. Så har du støtte fra to sider. Brug pegefingeren eller tommelfingeren til at trykke på udløseren, men tryk blødt, så du ikke skubber til hele telefonen, når du gør det. Det kan godt være lidt ualmindeligt i starten, men du vænner dig hurtigt til det.
Albuerne gør forskellen
Det næste trin er at trække albuerne ind til kroppen. Når armene er helt ude fra dig, virker de som lange stænger, der ryster. Når albuerne hviler mod brystkassen, bliver overkroppen selv til en slags støtte. Stå med let bøjede knæ og fødderne lidt fra hinanden, så du står fast.
Tag en rolig indånding, og pust langsomt ud, lige før du trykker. Mange holder uden at tænke over det vejret, og så spænder hele kroppen. En rolig udånding gør hånden mere afslappet. Bliv stående et øjeblik efter tryk også, for kameraet er ikke nødvendigvis færdigt, selvom lyden er kommet.
Skal du bruge en støtte, så find den. Læn dig ind mod en væg, en dørkarm eller et træ, og hvil albuerne på et gelænder eller et bord. Med en fast støtte bliver selv billeder i dårligt lys skarpere. Kig efter tegn på, at billedet er rystet, ved at zoome ind på skærmen bagefter, og tag et nyt billede, hvis du er i tvivl. Øv dig gerne hjemme på at trykke uden at bevæge telefonen. Du vil hurtigt mærke, hvor lidt der skal til for at få billedet til at ryste.
